Tildeling 1. runde

27.01.2011
Filmkraft har nå offentliggjort hvem er tildelt midler i første tildelingsrunde i 2011.
bilde075

Filmprosjekter støttet av Filmkraft Rogaland 2011

- Første tildelingsrunde -



BRANSJEFREMMENDE TILTAK


ARBEIDSSTIPEND – Yvonne Thomassen


Yvonne Thomassen har fået tilbud om at være regiassistent for Nils Gaup og Grethe Bøe på en 10 afsnits tv-serie for børn, som produceres af Originalfilm. Yvonne Thomassen har deltaget på flere manuskurser og regiworkshops og er i fuld gang med at dygtiggøre sig. Hun ønsker i fremtiden også at lave fiktionsfilm. At få muligheden for at være regiass på 10 episoder og med Nils Gaup på de 5 er en enestående mulighed for learning by doing.  At projektet har to instruktører betyder desuden, at det er muligt  at få en bredere indsigt i regifaget.


Støttet med 35.000 kr.




UTVIKLING


KORTFILM


ORGANISASJONEN


MANUS: Tomas Alf Larsen
REGI: Tomas Alf Larsen


En ung kvinde arbejder for en organisation, som hjælper mennesker i nød. Det lidt specielle er, at hun optræder som netop genfunden nær slægtning, kæreste, som er på vej videre. Noget vi som publikum dog først bliver klar over, da hovedpersonen mister sin mor og hendes søster, som hun ikke har set i en årrække dukker op til trøst. Og hovedpersonen opdager, at de tilhører samme organisation.


Tomas Alf Larsen debuterede, som kortfilmsinstruktør med Gratulerer, som han vandt pitchekonkurrencen på Stavanger Kortfilmfestival med og senere fik støtte til produktionen af.


Denne gang ønsker Tomas Alf Larsen at udfordre det filmfortælliske – dels i en fortællemæssigt mere indviklet historie, dels gennem skift i farve, tekstur mv. alt efter, hvilket univers vi befinder os i.


En tricky og tankevækkende historie, men mange muligheder for at lege med og udforske det filmiske sprog. En historie som sætter begrebet “betalt kærlighed” under debat – for spørgsmålet er om det ikke fungerer, når modtageren bare ikke ved, at den er betalt eller oplever den udmålt i minutter og timer.


Støttet med 30.000 kr. .






LANGFILM


DE TØFFESTE GUTTA


PRODUKSJONSSELSKAP: Filmbin

MANUS: Nick Hegreberg

REGI: Christian Lo


Modulv er en lille 11-årig superhelt, som altid stiller sig mellem de tøffeste gutta, så deres mobning ikke går ud over nogen, som ikke kan tåle det. Modulv har ingen erkendelse af, at det faktisk er ham, som er skolens største mobbeoffer. Da den jævnaldrende Lise flytter ind i nabohuset tvinges Modulv til både at se sin situation i øjnene og gøre noget ved den, samt til at få afsluttet og bearbejdet sorgen over farens død.


En vigtig problematik og en fin historie, som formår at skabe en både morsom og alvorlig historie om mobning.


Manuskriptet er bygget på Arne Svingens barnebog "De tøffeste gutta". 


Støttet med 35.000 kr. 


 

 


EN ANNERLEDES ROADMOVIE


MANUS: Linda May Kalleistein, manus 2: Tore Rygh
REGI: Tore Rygh


2 kørestolsbrugere og en person med kognitiv skade begiver sig ud på en anderledes road trip i et samfund de ikke passer ind i. Far og datter ønsker at bringe mors aske hjem til Rogaland. Men tog, bus og fly har ikke plads til motoriserede kørestole. Men hvor der er vilje er der vej og de begiver sig ud på en lange rejse for egen maskine. Og møder en fælle med samme problemer. 


Dette er et kærligheds- og relationsdrama, som har taget udgangspunkt i en problematik, som sjældent skildres på film. Projektet har derfor allerede inden manuskriptet er skrevet også fået opbakning fra organisationer for trafikskadede mv. Der er fundet instruktør Tore Rygh, en af hovedskuespillerne Mikkel Gaup, ligesom en meget prisbelønnet fotograf er på tale. Genesisfilm er siden ansøgningen blev producenter på projektet. Et projekt med mange kommercielle muligheder, men også med ambitioner om at få en god historie. Et projekt, som vi har stor tro på kan realiseres, som et af de første resultater af vores spillefilmssatsning enten i 2011 eller i hvert fald med præproduktion i 2011.


Støttes med 100.000 kr.



 

EPLE


PRODUKSJONSSELSKAP: Vett kje

MANUS: Eigil Jansen

REGI: Pål Jackman


Eple er en ung skuespiller, som mislykkes med at komme ind på teaterskolen. Hun arbejder, som hjemmehjælper og er blandt andet hjælper for en gammel russisk skuespiller. Han hjælper hende til at gøre indtryk på en skuespiller, som kan hjælpe hende videre. Jonathan forelsker sig i Eple. Og trækker hende med ind, som vikar i en forestilling han skal spille i. Det er en ønskerolle, som får ham til at acceptere på trods af, at instruktøren Harald tidligere har stjålet Jonathans kærester. At Harald og Eple har haft en lille affære tør Eple ikke fortælle Jonathan. Teatrets kvindelige skuespiller Bjørk ønsker sig samme rolle, som Eple og intrigen er i gang. En intrige, som driver karaktererne til det yderst. Og et spil, som måske er instrueret af russeren, som gang på gang trækker i trådene.


Pål Jackman og Eigil Jansen er godt i gang med udviklingen af manuskriptet til Pål Jackmans næste spillefilm.


Støttet med 30.000 kr.



 

EVENTYR FOR DAMER


PRODUKSJONSSELSKAP: Ommundsen Film

MANUS: Arild Østin Ommunsen

REGI: Arild Østin Ommundsen


Eventyr for damer er en morsom, spændende og rørende historie om en kvindes kamp for at beholde sin familie. Den kompliceres af, at hun “kom tll” at bortadoptere sin datter, mens hun sonede en dom i fænglset, af at datteren er blevet godt vant og rengøringsjobbet ikke rigtigt rækker til den rigtige bolig, af en sød men svag lillesøster, en hemmelig, men kriminel beundrer, som vil gøre alt for at få hende samt alle de problemer, som hun forsøger at holde hemmeligt. Den underspillede humor og kærligheden til karaktererne vil uden tvivl få publikum til at elske at være med dem i denne lidt anderledes kamp for familien.


AØO  ønsker med denne film at komme tilbage til stil og produktionsvilkår fra sine første film med et lille team over en længere periode og med et 100% regionalt team. Filmen er på vej ind i præproduktion og tænkes produceret 2011. 


Støttet med 100.000 kr.


 


NORGE RUNDT


PRODUKSJONSSELSKAP: The Walters Productions

MANUS: Kristian B. Walters

REGI: Kristian B. Walters


En onkel og hans nevø forsøger at skrive og sælge skrækfilm. Men producenterne synes de er for dårlige – alt for dårlige. Nevøen Danny kommer derfor på, at de dels skal læse lidt flere bøger om film, dels måske prøve, hvordan det er se, at nogen dør, så han finder en selvmorder med brug for hjælp. Og allerede her går det galt. En forkert bliver skubbet ud fra Preikestolen – og konen må følge efter. Det bliver starten på, at de rejser Norge rundt for at afprøve deres manuskript i virkeligheden – og værre og værre bliver det. Danny fortryder det de har begivet sig ud på, mens Thord går mere og mere amok. 


En skrækfilm, som leger med historien og genren i og med, at hovedpersonerne går så meget ind i fantasien, at den bliver til virkelighed og meget værre end man næsten kunne fantasere sig til. Samtidig er den også en kommentar til den voldelige films indvirken på sit publikum. Her er grundlag for en skrækfilm med kommercielt potentiale.


Støttet med 35.000 kr.



 

SISTE EXIT


PRODUKSJONSSELSKAP: Folk Flest Filmproduksjon

MANUS: Thomas Moldestad

REGI: 


Thor Alex og Bjarte er utroligt forskellige, den ene med tydelig ADHD og problemer med at kommunikere, den anden udadvendt, som det. Men gennem den fælles interesse for basehopning finder de hinanden. Det er også interessen for basehopning, som bringer Bjarte sammen med kæresten Katten. Udfordringerne er store – dels de faktiske problemer omkring selve basehopningen, men også udfordringerne omkring det eksisterende forbud mod at hoppe. De indleder en en privatkrig mod især den lensmand, som anholder dem og Thor Alex vaffelbagende tante. Under springene bliver der endelig stille inde i Bjartes hovede, mens Thor Alex hele tiden må udfordre grænserne og til sidste for langt.


Historien er bygget på en sand historie om nogen af de tidlige basehoppere. Den er historien om venskab, kærlighed, uro i hovedet og spændingen, når man kaster sig ud og udfordrer tyngdeloven til det yderste. Store dele af filmen skal indspilles i Lysefjorden. I første omgang udvikles manuskriptet af producenten og manusforfatteren og i dialog med kunstnerisk leder på Filmkraft. Der er her er tale om en spændende, visuel og nervepirrende historie, som får tilskuerne lidt frem på kanten af stolen.


Støttet med 35.000 kr. 



 

7 HØY


PRODUKSJONSSELSKAP: HÆFA

MANUS: Eirik Forus

REGI: Eirik Forus


Magnus spiller poker og vinder. Lettjente penge gør, at Magnus ikke behøver et normalt og kedeligt job.  Livet kører på skinner. Lige til den dag en af dem han har vundet over sætter et par torpedoer til at hente den kontakte gevinst han har liggende – omkring 350.000. Fra den dag vender heldet også. Venskab, forhold og til sidst helbredet sættes på spil. Magnus må ned omkring bunden inden han indser, at han må starte på en frisk. Flytte fra miljøet og finde et normalt job.


Miljøet er interessant og ikke ofte anvendt. Her leves livet i overhalingsbanen på godt og ondt. Der er mange lighedspunkter med det kriminelle miljø og den energi, som ligger i kriminalhistorien. Magnus deroute er logisk og uanset fascinationen af miljøet opfordres vi bestemt ikke til at gøre det samme.


En historie med potentiale og et potentielt stort publikum – også uden for biograferne. Ludomani er en folkesygdom og med de ændringer der sker i forhold til den nuværende version vil der også være et salgspotentiale for dvd´er til undervisningssammenhæng, patientforeninger mv.  Eirik Forus er et ungt talent, som er ved at færdiggøre sin uddannelse i New York. Filmkraft ønsker at give Eirik Forus lidt støtte hi arbejdet med at udvikle et projekt sideløbende med færdiggørelsen af studierne.


Støttet med 15.000 kr.



 

VAMPYR-VIDAR


MANUS: Magnus Martens, manus 2: Thomas Aske Berge
REGI: Magnus Martens


Der findes stadig en lille gruppe vampyrer. De har slået sig ned i Norge, hvor de har problemer med manglende natbusser og med at leve en fredelig tilværelse. De drikker kun blod fra mennesker, hvis det er nødvendigt. Vidar tilhører en meget kristen sekt. Bor stadig sammen med sin meget kristne mor, som han elsker højt  - også højere end den pige han er forelsket i. En sådan sekt kan naturligvis ikke acceptere vampyrer. Vidar bliver derfor sat til at spionere på vampyrerne, så sekten kan afsløre den. Men en af vampyrerne bider ham i selvforsvar. Og Vidar står med et problem, som vampyr må han have blod, men som kristen kan han ikke forsvare det – selvom blodet stammer fra dyr. Og hvordan skal han kunne beholde sin mors kærlighed.


Filmen er tænkt som en mockymentary – ren fiktion forklædt, som dokumentar. Ideen har været under udvikling et stykke tid og har udviklet sig fra de første tanker om, at det kunne være sjovt med en norsk vampyrkomedie til en historie med dilemmaer, som både kan danne grundlag for komedien, men også give indhold og dybde i historien. Som følge af støtten i 2. runde 2010 foreligger der nu dels en casting til de fleste roller, karakterbeskrivelser samt et treatment. Udviklingen sker fra version til version og indtil videre lover projektet godt. Her er grundlag for en anderledes komedie, en anderledes vampyrfilm, men også en publikumsfilm.


Støttet med 35.000 kr.





TV-SERIER


LEO & MAYA


PRODUKSJONSSELSKAP: Visco/Tryllefilm

MANUS: Tore Kvam

REGI: Tore Kvam


"Leo og Maya" er en animeret serie for børn som bygger på realfag og som skal fremme interessen for fysik og kemi. Kombinationen underholdning og kundskap er unik og har stort potentiale. Hvilket Visco/Tryllefilms deltagelse på Cartoon Forum 2010 også viste. Interessen for Leo og Maya og deres eventyr i den tekniske verden var stor. Deres animerede rejse ind i en støvsuger for at finde Mayas ørering er et møde med alt fra hybelkaniner til kundskab om, hvordan en støvsuger faktisk fungerer. Støtten er dels tildelt til produktionen af piloten, dels til videreudvikling af projektet.


Støttet med 300.000 kr.


 

 


TUFFY THE BEAR


PRODUKSJONSSELSKAP: Genesis Film

MANUS: Julie Monsen, manus2: Solveig Arnesen – oversettelse til norsk

REGI: Julie Monsen


Tuffy er en lille bjørn, som allerede har lært en del norsk børn lidt grundlæggende engelsk. Julie Monsen fandt på ham for flere år siden. Hun har engelsk baggrund og arbejder med børn med forskellige former for indlæringsvanskeligheder. Tuffy blev først til bøger og pædagogisk materiale til brug for skoler mv. Men nu er han på vej på tv. Han har fået et par venner undervejs pandaen Nelly og isbjørneungen Pod. Hans univers er enkelt. Problemerne små. Det vigtigste er, at han samtidig med, at han er sjov, underholdende og varm også får lært børnene lidt grundlæggende engelsk. Kunstnerisk leder har sammen med Julie Monsen været til møde med NRK og her er behovet i første omgang grundlæggende begreber og ord på norsk.


Det er derfor nu hensigten at lave en pilot til NRK retttet mod de 2-4 årige på norsk og samme historie på engelsk til næste Cartoon Forum.


Genesisfilm har nu påtaget sig producentskabet og en del af det kommende udviklingsarbejde har til formål at finde det endelige design på de tre bjørne. 


Tuffy har et enormt potentiale både i national sprogindlæring og i international. 


Støttet med 100.000 kr.





DOKUMENTAR


ALKYMISTEN


PRODUKSJONSSELSKAP: Piraya Film

MANUS: Jørgen Tjemsland

REGI: Jørgen Tjemsland


På Jæren sidder en af verdens bedste højtalerbyggere Ove Hæhre. Kendt af mange guitarister og især dem, der vil have så perfekt en guitarlyd, som muligt. Ove Hæhre er så optaget af den perfekte lyd, at det har kostet ham familie og psykisk helse. For uanset bliver det aldrig perfekt nok. Han har leveret højtalere til nogle af verdens bedste guitarister, men når Jørgen Tjemsland selv har spurgt ham om hjælp til at lave bedre lyd i hans guitarhøjtaler var svaret nej – fordi Jørgen ikke vidste præcis, hvad han ville have. Nu ved Jørgen, at det han gerne vil – er lov til at lave en film om Ove og jagten på den perfekte lyd.


Dette er et utroligt spændende oplæg. En fantastisk historie om et ud over det sædvanlige dedikeret menneske. Men også med utrolige visuelle og auditive muligheder. Et lukket og sært menneske, men også en type menneske, som netop Jørgen Tjemsland er god til at komme tæt på. Interessen for guitarlyden har de også f��lles, selvom Jørgen Tjemsland endnu ikke har fundet ud af, hvilken lyd han vil have i sin højtaler. 


Støttet med 100.000 kr.



 

BEVAR HARDANGER


PRODUKSJONSSELSKAP: Phantomfilm

MANUS: Vigdis Nielsen

REGI: Vigdis Nielsen


En dokumentar om modstanderne mod kraftledninger over Hardangervidda – om meget forskellige mennesker, som mødes i en fælles kamp og en dokumentar om den natur, som berøres af kraftledningerne. Ledninger, som måske slet ikke er nødvendige for, at Bergen kan få strøm nok.


Vigdis Nielsen er født i Ulvik og kender derfor personligt til problematikken og naturen. Hun har i sin film om Olav H. Hauge brugt naturen, som en stor del af det visuelle udtryk. Et visuelt udtryk, som Vigdis Nielsen også ønsker at videreudvikle i denne dokumentare. Der er således grundlag for en film, som bliver mere end bare for og i mod en sag, men hvor den sagen handler om – naturen på Hardangervidda - bliver synlig, som en selvstændig medspiller.


Støttet med 75.000 kr.


 


FRONTKJEMPERNE


PRODUKSJONSSELSKAP: Filmavddelingen

MANUS: Alexander Kristiansen
REGI: Alexander Kristiansen


12.000 nordmænd meldte sig til tjeneste på “fejl” side under 2. verdenskrig. Hvad fik dem til at kæmpe sammen med nazisterne? Hvad troede de skulle kæmpe for og mod hvem? Og hvor kom de? Hvad skete der med dem, da de efter krigen blev frataget alle deres borgerlige rettigheder, selvom ingen af dem blev dømt for krigsforbrydelser.


Et betændt kapitel i krigshistorien. Helt op til i dag har såvel frontkæmpere, som deres efterkommer svært ved at tale åbent om det, fordi de stadig møder en enorm fordømmelse. Der er stadig frontkæmpere, som lever, men det varer ikke længe før der ikke længere er nogen til at fortælle historien.


Et vigtigt projekt, hvor interviewene må laves nu, så man får fastholdt historierne. Hensigten er at blande historierne med dokumentariske optagelser og rekonstruktioner, samt billeder, som giver plads til følelser og tanker. 


Støttet med 75.000 kr.



 

WAR OF THE WORLDS


PRODUKSJONSSELSKAP: Piraya Films

MANUS: Torstein Grude, manus 2: George Gittoes
REGI: Georges Gittoes


En film , som ønsker at vise en anden side af Afgahnistanend end den krigshistorie vi næsten dagligt får fortalt. For bag krigen lever afgahnerne deres liv. Kvinder og mænd lever totalt adskilt, så selv til de enorme bryllupsfester med flere tusinde deltagere fester kvinder og mænd for sig, mens kun de allernærmeste – måske 20 – er blandet. De unge møder ikke hinanden før brylluppet, men deres familie forhandler på deres vegne og vender tilbage med referater. Så når den unge kvinde flytter til sin nye familie har hun et kendskab til dem uanset om hun har mødt dem før. Kvinderne lever isoleret i familierne og kommer ofte kun ud til bryllupperne og når de skal flytte familie. Et samfund og en kultur, som er fremmed for vestlig tankegang, men som det er nødvendigt at forstå, hvis vi skal hjælpe med at løse konflikten.


George Gittoes skriver manuskriptet sammen med Torstein Grude, men af sikkerhedsgrunde bliver filmen optaget af enmandsteamet GG, som taler sproget og har opholdt sig i Afgahnistan i mange år. Han har lavet en dokumentar om overgrebene mod afgahnske (pashtun) kunstnere og deres værker og har derfor venner, som kan hjælpe ham med kontakterne. 


Støttet med 100.000 kr.





PRODUKSJON


KORTFILM


BELIEVE THE DANCE


PRODUKSJONSSELSKAP: Fra Aske til Berg

MANUS: Thomas Berg
REGI: Thomas Berg


Vi møder 4 mennesker med almindelige traditionelle jobs, som oplever en forløsning i mødet med en danser og hans musik. 


Thomas Berg har mange talenter. Hvilket også fremgår af råklippen til filmen. Det er en film, som det er svært at sætte ord på – for er det en kunstfilm, dansefilm, musikvideo eller en kortfilm. Uanset har den en historie, en udvikling, dans, musik og forløsning. Under arbejdet med filmen udvikler Thomas Aske Berg billedsproget sammen med John Iver Berg. Karakterer flyver gennem luften – i Opredalsuren. Brugen af 3D i visse scener vil give yderligere dybede i historien.


Thomas Berg spiller hovedrollen, som danseren, ligesom han har skrevet musikken. Han har indgået et samarbejde med Theon omkring produktionen. Det søges støtte til postproduktionen.


Støttet med 50.000 kr.



 

DAL


PRODUKSJONSSELSKAP:  Feil Film AS

MANUS: Lars Daniel Krutzkoff Jacobsen, manus 2: Robert J.T. Vawter

REGI: Robert J. T. Vawter


Graveren Egil arbejder på en kirkegård på Varhaug. Han har en speciel evne. Han kan kommunikere med de døde. En evne han bruge til fordel for så vel døde som levende. 


Historien er udviklet på  tidligere manus og film skrevet og instrueret af Lars Daniel Krutzkoff Jacobsen. Robert Wavter har forkortet og destilleret essens af historien. Referatet kan få det til at lyde, som en thriller, men det handler om lydhørhed og menneskelige relationer. Egil bruger sine evner til bedste for sine omgivelser og deres relationer. En enkel men fin historie, hvor Robert Wavter får mulighed for at tage sit talent et skridt videre. Teknisk er det ikke så kompliceret en historie, som Oss, Evige – Roberts forrige (dugnads)film. Men den udfordrer ham på det skuespillermæssige. Det forrige resultat overbeviser kunstnerisk leder om, at Robert har et talent, som det er værd at satse på. Her er der tale om en fint opbygget historie, som nok kan nå bredere ud end den forrige. Filmen laves på dugnad, men med en lidt højere støtte end den første dugnadsfilm.


Støttet med 50.000 kr. 



 

HYPERSPACE


PRODUSENT: Isak Gundersen, prod 2: Ida Skjefstad

PRODUKSJMANUS: Isak Gundrosen, manus 2: Ida Skjefstad

REGI: Ida Skjefstad, regi 2: Isak Gundrosen


En ung kvindelig soldat bliver såret i en krigssituationen. En anden verden udfolder sig for hende. Men den forsvinder, da hun bliver genoplivet. Hun vælger at stille sig foran den første kugle.


Idak – som de kalder sig har netop debuteret med deres første film lavet for 30.000 kr fra Filmkraft. De har sammen med deres fotograf og komponist skabt et smukt billeddigt. En poetisk og særegen historie, som ligner et højt produktionsbudget. De har med andre ord bevist deres talent og berettigelsen i, at de fik støtte. De søger nu til deres næste produktion, hvor de vil fortsætte samarbejdet med fotograf og komponist, udforske deres fortællesprog og mediets muligheder, samt afprøve og iværksætte nye distributionskanaler ved at lægge projektet ind som apps til mobiltelefoner. Hvilket betyder, at de også vil udforske billedet, som nu vil kunne ses såvel horisontalt, som vertikalt. Apps´en kommer til at koste 6 kr. og overskud vil blive betalt tilbage til Filmkraft.


Støttet med 50.000 kr.



 

LESBISKE TJEKKETRIKS


PRODUKSJONSSELSKAP: TVP

MANUS: Magnus Halvorsen Wathne, manus 2: Tommy Aase
REGI: Tommy Aase, regi 2: Magnus Halvorsen Wathne


Den tjekkede og succesrige ejendomsmægler Inger Lene har kun et væsentligt problem – det at finde kæreste. Det er til gengæld ikke helt enkelt. For selvom mændene tænder på Inger Lene, så tænder hun ikke på dem – men for at gøre livet svært – kvinder. 


I sidste runde bevilligede Filmkraft 10.000 kr. for at få afprøvet om Inger Lene Stordrange kan stå foran kameraet og ikke som vi ellers ser hende – bag. Det kan hun. Der er nu indspillet materiale til en 5 minutters pilot. Med ekstra midler kan den færdigstilles, som en selvstændig kortfilm. Der er ikke mange kortfilmskomedie, men her findes materialet.


Støttet med 20.000 kr.


 


SISTE DAG PÅ JOBBEN


PRODUKSJONSSELSKAP: Insignia film

MANUS: Tommy Jørpeland

REGI: Tommy Jørpeland


En revolver bliver ladet med 6 patroner og lagt i en brun taske. Jørgen starter sin arbejdsdag i et miljø, hvor han ikke længere hænger helt med og er blevet et mobbeoffer for alfahannerne i firmaet. Han bliver mere og mere nedtrykt, revolveren er der – og bliver brugt. Spørgsmålet i slutningen er om Jørgen brugte den selv eller andre så hans situation og genkendte/gengældte den.


En fin lille historie om mobning i voksenlivet, om følelsen af at være lukket inde i sit liv og behovet for at gøre noget ved det. Tommy Jørpeland er et ungt talent, som på den netop afholdet Kort på KinoKino stod som klipper på flere film. Når står han for såvel manus, som regi. Producenten er Espen Osmundsen, som er nyuddannet p fra Bergen. Espen har i sin studietid i flere omgange arbejdet på Filmkraft og han har et stort potentiale som producent. Noget regionen i høj grad har brug for at udvikle. Når de også får involveret en ung talentfuld fotograf, en gammel garvet musiker og lydspecialist og en af regionens bedste skuespillere kan summen kun blive – dette er et godt projekt. Projektet er søgt som et dugnadsprojekt.


Støttet med 30.000 kr



 

TURNING PAGES


PRODUKSJONSSELSKAP: Of the Poppy Clouds

MANUS: Sam Hooper

REGI: Sam Hooper


Arne er plaget af tinnitus. Kristine bliver mobbet på jobbet. Begge forsøger at gøre noget ved deres situation. Og det viser sig, at de bliver løsningen på hinandens problem. Dette er et kortfilmsprojekt, som er blevet udviklet over tid i dialog med kunstnerisk leder. Der foreligger nu et stramt fortalt og godt manus. En morsom, tricky historie med gode roller og udfordringer for Sam Hooper, som instruktør.


Støttet med 30.000 kr 





NOVELLEFILM


HELT KONGLE


PRODUKSJONSSELSKAP: Dollar Brothers Hagen

MANUS: Kai Remi Hagen, manus 2: Atle Bråthen
REGI: Kai Remi Hagen


En dramakomedie på 24 minutter om en tv-vært og hans kameramand, som er på jagt efter ugens sensation blandt norske særlinge. Og de finder særlingen eller rettere særlingene – en gruppe helt ens mænd, som kun er optaget af at samle kogler og spille kroket. Men i jagten på den gode historie ødelægger journalisten livet for mændene.



Et eksamensprojekt fra UIS, som er videreudviklet og gjort færdig efter eksamen. En morsom, absurd og overraskende komedie. Og vinder af prisen som bedste skolefilm på KORT på Kinokino. Der søges støtte til den tekniske færdiggørelse af filmen.


Og det er jo svært at takke nej til at få Filmkraftlogoet på en festivalvinder. 


Støttet med 40.000 kr.





MUSIKKVIDEO


ABC - LIVE


PRODUKSJONSSELSKAP: ABC Studio

MANUS: Stig Morten Sørheim

REGI: Kristen Borum


Fire kendte artister spiller koncerter for et intimt publikum. Der skal laves flersporsoptagelser med kamera. TV-kanalen Sebyen.no viser senere koncerterne, som en serie kaldet ABClive. Som mulige kunstnere for næste sæson nævnes Thomas Dybdahl, Kråkesølv, Bjørn Eidsvåg og Kvelertak. 


ABC Studio har tidligere lavet en dvd med fine små koncerter, hvor vi også får et lille indblik i kunstnernes tanker. Længde 14 – nogle og 20 minutter. Det er langt fra musikvideogenren, men kunstnerne her, som Susanne Sundfør, Thom Hell, In the Country og Jarle Bernhoft trænger bedre igennem i denne lidt langsommere form, som giver plads til dem og deres musik. Det er musik, som retter sig mod et lidt andet publikum end det traditionelle musikvideopublikum. 


Støttet med 40.000 kr.


 


KAIZERS HJERTEKNUSER


PRODUKSJONSSELSKAP: Theon Productions

MANUS: Thomas Berg

REGI: Thomas Berg


Thomas Aske Berg og Theonfilm fik tilbud om at lave musikvideoen til Kaizers Orchestras sidste musikvideo, Hjerteknuser. 


Thomas Aske Berg skrev et manuskript dels ud fra teksten i sangen, dels baseret på karaktererne i sangen. Han har instrueret ligesom han selv spiller hovedrollen. John Iver Berg har fotograferet og de har sammen med resten af staben – skuespillere, lys, lyd, scenografi og sminke lavet en yderst seværdig musikvideo. Filmen viser fortælleglæde, stor teknisk kunnen og en vilje til at fortælle ud fra fantasien og så løse det tekniske bagefter. Filmen er færdig og udtaget til Kort på KinoKino, ligesom den på nettet har haft over 40.000 seere siden premieren 27.10. (Dette er lidt svært at se dags dato, da det nu kun er den officielle, som ligger på nettet)


Støttet med 50.000 kr.



 

SHINING – FISHEYE


PRODUKSJONSSELSKAP:  Blæst

MANUS: Kyrre Larsen, manus 2: Marius Lunde

REGI: Kyrre Larsen


Shining konstruerer et monster. I denne musikvideo dyrkes den klassiske industrielle og mørke musikvideo-æstetik som prægede nogle af de største artister inden for genren i slutningen af 90-erne.


Kyrre Larsen er et ungt talent, som er med i teamet omkring Fredrik Hana, Marius Lunde og Christer Breisnes Runde. Kyrre har tidligere lavet musikvideo og er i gang med at udvikle et kortfilmsprojekt med støtte herfra. En del af denne udvikling er også arbejdet med billedsproget. Denne film dyrker og udforsker en tidligere anvendt æstetik, men kommer også til at lege med en del tekniske udfordringer. Musikvideoen, som jo med Youtube også kan få et stort publikum er et nyttig legeplads i udviklingen af talentet og undersøgelse og afprøvning af billedsproget.


Støttet med 50.000 kr.



 

SILENT SEEKER


MANUS: Sophie Schönfeldt Karlsen

REGI: Sophie Schönfeldt Karlsen


En musikvideo lavet over sangen Silent Seeker med artisten Endre Kvia.


Sophie Schönfeldt Karlsen har lært Endre Kvia at kende på den folkhøjskole hun var på sidste år. Hun lavede en lille poetisk film og såvel musik, som historien om den unge gut, som søger efter svar er i sammen genre. Sophie Schönfeldt er et ungt talent, som Filmkraft er interesseret i at støtte op om og som ønsker at bruge lokale kræfter. 


Støttet med 25.000 kr.





LANGFILM


JEG REISER ALENE


PRODUKSJONSSELSKAP: Motlys

MANUS: Tore Renberg

REGI: Stian Kristiansen


Mannen, som elsket Yngve er i denne film rejst til Bergen for at studere. En dag dukker hans fortid op i døren i form af en datter, Charlotte Isabel. Overraskelsen er stor, glæden lille. For hvad stiller man op med en snart 7-årig, når man er mere optaget af sin scoreprocent og af Proust. Men som så mange andre børn er Charlotte Isabel i stand til at smelte selv Proustoptagne hjerter. 


Som i Mannen elsket Yngve står Stian Kristiansen for regien. Han er et af Norges største talenter i den varme, menneskelige komedietradition, som denne film vil blive en del af. Stian Kristiansen er af regionens 4 instruktører, som allerede har en spillefilm bag sig. Og med den forrige film bevidste han, at han også kan få et udenlandsk publikum i tale. Om denne film kan det må tiden vise. Problemstillingen med ukendt barn dukker op til far, som er jo kendt fra andre film.  Men det norske publikum vil uden tvivl følge Mannen, som elsket Yngve på hans videre rejse gennem livet.


Støttet med fondsmidler 500.000 kr. De 250.000 kr. som investering.




DOKUMENTAR


MY FRIEND KILLS TIME


PRODUSENT: Jakob Rørvik

PRODUKSJONSSELSKAP: 

MANUS: Jakob Rørvik

REGI: Jakob Rørvik


En ung mann, Thomas, isolerer seg for å flykte fra sin smerte. Nogen lager en film om ham. Hvor tar filmen Thomas... og hvor tar Thomas filmen?


Jakob Rørvig skaber i denne film en sær og smuk film om en ung mand, som ikke klarer en normal tilværelse, men har isoleret sig med faste rammer for, hvad han skal gøre hver dag. Ind i mellem er han lykkelig og tror, at nu går det. Men så kommer smerten igen og overvælder ham. Det er ikke en film med løsninger på et problem, men en film, som går ind og viser Thomas smerte. Der søges midler til postproduktionen.


Støttet med 40.000 kr. 



 

RALLYMISSIONÆREN


PRODUKSJONSSELSKAP: SRS Video

MANUS: Svein Rune Skilnand

REGI: Svein Rune Skilnand


Rallymisjonæren voksede op i Afrika og glemte aldrig Afrika, da han vendte tilbage til Norge. Han ønskede at hjælpe – at skaffe penge til skoler, vaccinationer mv. I 2010 deltog han for anden gang i et Rally på 9000 km fra Europa og ned gennem blandt andet Sahara. Et løb, som dels udfordrer kørerne rent fysisk, ligesom der er stor risiko for at bilerne går i stykker. Men samtidig går ruten gennem lande, hvor der er stor risiko for at blive overfaldet af landevejsrøvere. Man må sige, at der findes enklere og mere ufarlige måder at skaffe penge til hjælp på. Et af spørgsmålene, som filmen forsøger at besvare er om en sådan køretur virkelig er værd at udfordre sig selv med og om det ikke bare er dumdristighed.


Svein Rune Skilnand er optaget af mennesker, som udfordrer sig selv ud over det normale og på sin stille måde kommer han tæt på de mennesker han dokumenterer. Vi får en større forståelse af, hvad der driver dem til at gøre det ingen af os andre ville drømme om at byde os selv.


Filmen er forhåndskøbt af TV2 og vil få premiere i foråret 2011.


Støttet med 200.000 kr.




ANNET


BAKOMFILM


Dokumentering av KO I Rogaland


PRODUKSJONSSELSKAP: Velmont Film

MANUS: Odin Hørthe Omdal

REGI: Odin Hørthe Omdal


Et indisk produktionsselskab optager scener til en Bollywoodfilm på Preikestolen og Kjerag. Det giver en mulighed for at dokumentere de to steder som mulige locations blandt andet til brug for andre produktionsselskaber, samtidig kan den lille bagomfilm give et lille indblik i indisk filmproduktion. Det er ikke hverdag der indspilles film på disse to locations og så absolut ikke hver dag et indisk filmselskab indspiller i Norge. Det kan derfor være interessant at få dokumenteret, så erfaringerne kan viderebringes ex. branchen i Rogaland.


Indstilles til støtte på 12.000 kr.





POSTPRODUKTION


KNERTEN I KNIPE


PRODUKSJONSSELSKAP: Fine folk

MANUS: Kristin Skogheim

REGI: Arild Ø. Ommundsen


Støtte til postproduktionen af Knerten i Knibe, som er den 3. film i Knerten-serien instrueret af Arild Østin Ommundsen, som har ønsket at postproduktionen skulle lægges til Stavanger. Med støtte til dette projekt giver Filmkraft en nødvendig og værdifuld støtte til vores postproduktionsmiljø og mulighederne for, at dette bliver en faktor producenter i hele landet regner med, når de planlægger deres postproduktion.


Støttet med 230.000 kr.




TEASER


SKUMRINGSLANDET


PRODUKSJONSSELSKAP:  Vidvinkel Film

MANUS: Paul Magnus Lundø

REGI: Paul Magnus Lundø

En film i fantasygenren, men med bund i en historisk norsk virkelighed fra en tid, hvor tro og overtro satte dagsordenen. En ung mand vender hjem til Norge, da pesten rammer Paris, hvor han har taget sin uddannelse. Han lander midt i en konflikt, hvor kirken forsøger at udnytte den almindelige overtro til at skabe frygt og erhverve mere ejendom. Han involveres personligt, fordi hans bror står under anklage for at være i ledtråd med trolde. Noget Wilhelm ikke tror på.

Dette er et projekt, som Paul M. Lundø har udviklet gennem de sidste mange år med støtte fra Filmkraft. Såvel økonomisk, som på manuskript og finanseringsplanet. Paul M. Lundø arbejder minutiøst med forberedelserne tænker stort, men får utrolig stor productionvalue ud af enkle greb. Der er ingen tvivl om, at vi får en visuelt flot film med en god historie. Det vil være ønskeligt med en teaser, som viser miljøer og skuespillere, hvorfor dette i første omgang sættes i gang sideløbende med den sidste finansiering. Arild Østin Ommundsen er gået ind i projektet som regi-mentor. Indspilningen er planlagt til august-september 2011.


Støttet med 80.000 kr. 

Trenger du fagfolk til ditt neste prosjekt?
Sjekk vårt bransjeregister.
 
Database med filmer som er produsert med tilskudd fra Filmkraft Rogaland eller Filmkraft Invest.
Portal for levering av søknander om utvikling og produksjon av kortfilm, dokumentar, TV-serie, spillefilm og dataspill i tillegg til kompetansehevende tiltak..  
Ta kontakt med oss i Filmkraft.
{{teaser1:html}}
{{teaser2:html}}
{{teaser4:html}}