Blev den klassiske dramaturgi fulgt i historien om askeskyen?

02.05.2010

 

Robert Mckee talte om tilfældigheder og advarede mod brug af deus ex machina. Det er han ikke den eneste, der gør. Men han sagde, at tilfældigheder kan bruges igangsættede, deraf ordet inciting incident og at tilfældigheder kan forekomme/bruges i første halvdel af manuskriptet. Efter det vil komme til at virke, som deus ex machina. Et begreb, som stammer fra det gamle græske teater, hvor skuespillere blev hejst ned på scenen i en sindrig maskine. Altså et indgreb, som tydeligt viser, at der er en afsender/fortæller. Hvis man, som fortæller bruger en tilfældig hændelse efter midten opleves det som deus ex machina og viser tydeligt, at der er en afsender, som  ikke har kunnet finde på en bedre måde at løse konflikten på.

Inciting incident kan til gengæld godt ske inden historien går i gang.

Et andet punkt han  snakkede meget om var karakteren, som først sættes i spil gennem handling og som viser sin sande karakter i konflikt.

Et andet begreb hos Mckee er The Gap. En karakter vil noget, men forhindres af en af tre følgende kræfter - egen indre modstand (det indre rum), andre karakterers modstand (relationsrummet) ydre fysiske kræfter (det ydre sociale og fysiske rum). Fremdrift skabes, fordi karakteren tvinges til at vælge en måde at løse problemet på for stadig at opnå det karakteren ønsker at opnå. Det er antallet af huller, som skaber filmen og det sidste hul må være af en type, hvor karakteren må sætte alt på et bræt og enten vinde eller tabe.

Solveig og jeg var også på skypeseminar med David Freeman, som fortalte om de 10 hemmeligheder bag pixarfilmenes succes. En af dem er at skabe en hovedkarakter, som umuligt kan vinde. Jo mere umuligt det ser ud, jo bedre.

En anden af hemmelighederne bag pixar er, at man skal finde på en løsning/en scene, som publikum umuligt kan gætte sig til på forhånd eller forvente. Og helst en eventyrlig scene, som publikum  kommer til at huske filmen for.

Hvem der end havde skrevet manuskriptet til askeskyen kunne de dramaturgiske regler. The inciting incident lukkede lufthavnene efter, at vi var landet i London, men inden Mckee workshoppen begyndte. Der blev skabt et hul, hvor alle tre modstandsfaktorer blev sat i brug. De sande karakterer viste sig i forskellige grader af panik eller mangel på samme. Problemerne blev ikke løst, før nogen havde fået den sidste information - at det skulle se så umuligt ud, som det overhovedet kunne. Og den eventyrlige scene var skypeseminaret, som ingen formentlig havde troet på kunne fungere, men som viste sig at være noget af det bedste på hele turen. Sjovt, eventyrligt og læringsrigt.

Så var vi endelig parate til at løse problemet og komme hjem. Eller var det os, som gjorde det. Brugte forfatteren egentlig ikke det ikke tilladte knep med deus ex machina? What the fuck var det nu for en løsning, som Mckee ville have udtrykt det. En ommer - hjem og skriv om. 

Eller havde forfatteren bragt alle incl. tilskueren til det punkt, hvor man bare vil have en løsning og er villige til at acceptere en deus ex machina. Vi var i hvert fald det, som karakterer i historien.

 

 

Trenger du fagfolk til ditt neste prosjekt?
Sjekk vårt bransjeregister.
 
Database med filmer som er produsert med tilskudd fra Filmkraft Rogaland eller Filmkraft Invest.
Portal for levering av søknander om utvikling og produksjon av kortfilm, dokumentar, TV-serie, spillefilm og dataspill i tillegg til kompetansehevende tiltak..  
Ta kontakt med oss i Filmkraft.
{{teaser1:html}}
{{teaser2:html}}
{{teaser4:html}}