Tildeling av midler
Kirsten Bonnèn Rask og Sjur Paulsen under pressekonferansen på Tou scene torsdag 7. mai.
 
 
 
Noen av filmskapere som fikk støtte i denne runden.
 

PRODUKSJONSSØKNADER

SØKER: Genisis Film
PROSJEKTETS TITTEL: Sort Melk
SJANGER: Kortfilm
REGION: Haugesund
SØKT STØTTE:  250 000,-
TOTALBUDSJETT: 1 250 000,-
TILDELING: 250 000,-    
PRODUSENT: Daniel Henriksbø/Nina Samdal
PRODUKSJONSSELSKAP: Genisis film
MANUS: Egil Paulsen/Skjalg Molvær
REGI: Skjalg Molvær

SYNOPSIS/PROSJEKTETS ART:
Sort Melk er en kortfilm på 10 minutter. Filmen handler om et menneskes søgen efter mening med livet. Hovedpersonen, som befinder sig i et helt hvidt og nøgent univers med hvide mennesker, som han ikke kan få kontakt med giver sig ud på en rejse for at finde en mening med livet. Han ser en sort mælkebæk, som han følger til dens udspring. Her drikker han af mælken, men andre er kommet før ham og vil ikke dele. Men vores hovedperson vinder. Han gemmer sig i hulen, hvor mælken kommer fra, men opdager, at det ikke giver mening. Han begiver sig derfor igen på vandring tilbage til havet. For første gang interesserer de andre sig for ham og han må flygte ud i havet. Men livet fik en mening.

MANUSKONSULENTS KOMMENTAR:
Dette er en utroligt smuk eksistentiel kortfilm. Skjalg Molvær har tidligere fået støtte til projektudvikling og har brugt denne til at lave forsøg med, hvordan universet får den rigtige tekstur og bliver troværdigt. Det er særdeles lovende prøver. Der er også lavet en storyboard, som i sig selv er en fascinerende billede og tekstbog. Skjalg Molvær er en af de mest lovende og interessante instruktører, som findes i området. Han arbejder utroligt grundigt med sin forberedelse, hvilket dels betyder, at han ved, at han kan få det udtryk han søger, dels betyder, at filmen kan laves for et begrænset budget. Samtidig med selve filmen vil der også komme en bagom-film, så andre kan få glæde af de eksperimenter og erfaringer han har gjort såvel billede, som kostumemæssigt.

En rigtig festivalfilm
 
Sjur Paulseni samtale med regissør til Sort melk, Skjalg Molvær. 


SØKER: SRS Video Skilnad
PROSJEKTETS TITTEL: HULKEN
SJANGER: Dokumentar
REGION: Sirdal
SØKT STØTTE:  150 000,-
TOTALBUDSJETT: 720 000,-
TILDELING: 150 000,-    
PRODUSENT: Svein Rune Skilnad
PRODUKSJONSSELSKAP: SRS Video Skilnad
MANUS: Svein Rune Skilnad
REGI: Svein Rune Skilnad

SYNOPSIS/PROSJEKTETS ART:
Hulken er en dokumentar om Arild Haugen, som helt siden han var lille har haft en drøm om at blive verdens stærkeste mand. Noget han har arbejdet målrettet på. For ham er det naturligt at spise mængder med proteiner hver anden time, ikke at have tid til kærester eller venner. Målet er at bliver verdens stærkeste mand 2010. Arild Haugen er bondesøn fra Sirdal. Han har trænet helt fra han var helt lille og er også nået op blandt verdens ti bedste. Der er stor sandsynlighed for, at han kan nå målet. Så tæt på vælger han alligevel at skifte idrætsgren til boksning.

MANUSKONSULENTS KOMMENTAR:
Svein Rune Skilnand har formået at fange denne stræben på film. Arild vil virkelig noget og er i stand til at fortælle os om sit mål på en måde, som gør det fascinerende at være med ham. Samtidig er det absurd og fascinerende, at nogen vil kunne trække en lastbil, løfte store sten, vælte tunge traktordæk bare for at bevise, at de er stærkere end nogen anden.

Under arbejdet med filmen har historien taget en overraskende vending, idet Arild Haugen har valgt at stå af ræset for at blive verdens stærkeste mand til fordel for en karriere som bokser. En vending, som kan give filmen en interessant slutning i og med, at Arild er så dedikeret til sit projekt helt frem til vendingen, som han faktisk er.


SØKER: Sydvest Film
PROSJEKTETS TITTEL: Diyabekir – Mitt hjem
SJANGER: Dokumentar
REGION: Stavanger
SØKT STØTTE:  100 000,-
TOTALBUDSJETT: 1 132 378,-
TILDELING: 50 000       
PRODUSENT: Geir Netland
PRODUKSJONSSELSKAP: Sydvest film
MANUS: Zaradasht Ahmed
REGI: Zaradasht Ahmed

SYNOPSIS/PROSJEKTETS ART:
Det er ikke enkelt at være flygtning, især ikke som musiker og sangskriver, hvor teksterne handler om hjemlandet og synges på kurdisk. Og selvom musikeren Ciwan Haco efterhånden har boet det meste af sit liv uden for Kurdistan og er islandsk gift med to børn og i dag bosiddende i Gävle i Sverige er hjemlængslen stor. Det var derfor vigtigt for ham, at han i 2005 blev inviteret til at synge og spille på den årlige nationaldag. For første gang i mange år var der en åbenhed i Tyrkiet (i forbindelse med ansøgningen om optagelse i EU), som gjorde det muligt for ham at vende tilbage. Og selvom han næppe får familien til at flytte hjem åbnede det mulighed for, at Ciwan kunne være mere i Kurdistan. En situation, som i 2008 ikke længere eksisterer. Igen bliver nordirakiske områder af Kurdistan bombet af Tyrkiet. Spørgsmålet er om drømmen  om tilbagevenden, fred og et selvstændigt Kurdistan kun er og bliver en drøm.

MANUSKONSULENTS KOMMENTAR:
Filmkraft har allerede tidligere støttet dette projekt, som er et dokument set indefra. Instruktøren er selv flygtning fra Kurdistan og kender derfor problematikken indefra. Ciwans tekster og musik er følelsesmæssigt stærke og med til at få tilskueren til at forstå også på et emotionelt plan. Stort set alt materiale foreligger og konsulenten har set store dele af det. Der er ingen tvivl om, at dette bliver en stærk og vigtig dokumentar. Filmen har for nylig også fået støtte fra NFI.


SØKER: Fredrik Hana
PROSJEKTETS TITTEL: Transsexual Exspress
SJANGER: Kortfilm
REGION: Stavanger
SØKT STØTTE: 15 000,-
TOTALBUDSJETT: 15 000,-
TILDELING: 30 000,-    
PRODUSENT: Janne Mæle
PRODUKSJONSSELSKAP: Medvindfilm AS
MANUS: Fredrik Hana
REGI: Fredrik Hana

SYNOPSIS/PROSJEKTETS ART:
Måske drømmer transvestitter om at få rigtige bryster og i det hele taget blive som rigtige kvinder. Det gør de i hvert fald i denne historie. Men skal forvandlingen ske må det være gennem magi og ved at bytte køn med et par pigefostre, som endnu ligger i mors mave. Derfor har Trixxx og Montana stjålet et helligt scepter og kidnappet en gravid veninde. Projektet lykkes ikke. Man fristes til at skrive naturligvis ikke – for spørgsmålet er, hvor meget Trixx og Montana egentlig troede på forvandlingen. Men selv handlingen bringer dem nærmere hinanden og får Montana til åbent at stå ved sin kærlighed til Trixxx.

MANUSKONSULENTS KOMMENTAR:
En skæv og anderledes historie med en overraskende slutning. Der tales om alt andet end den forestående ceremoni, så den kommer som lidt af en overraskelse. Karaktererne er anderledes og interessante i deres anderledeshed. Her er en oplagt mulighed for, at Fredrik Hana kan få leget med mediet i en sjov og varm historie, mens han venter på, at finansieringen til Baby falder på plads.
 
Regissør Fredrik Hana sammen med skuespiller Marius Lunde.


SØKER: Sydvest film as
PROSJEKTETS TITTEL: Stikk - lansering
SJANGER: Lansering
REGION: Stavanger
SØKT STØTTE: 10 000,-
TOTALBUDSJETT: 20 000,-
TILDELING: 10 000,-    
PRODUSENT: Geir Netalnd
PRODUKSJONSSELSKAP: Sydvest film as
 
SYNOPSIS/PROSJEKTETS ART:
Alexander bliver udsat for massiv mobning i skolen. Men en dag kommer der en ny dreng i klassen, som selv er blevet mobbet på sine tidligere skoler. Han ser Alexanders problem og giver sig til at hjælpe ham. Måske lidt mere end Alexander ønsker sig det. Men det hjælper og Alexander har fået en ven.

MANUSKONSULENTS KOMMENTAR:

Filmen fik støtte i 2006 og har siden sin færdiggørelse været vist på adskillige festivaler og har også vundet flere priser. I øjeblikket findes der kun en engelsktekstet kopi og Sydvestfilm ønsker at få dels en bedre kopi, dels også en tekstning til fransk og spansk for at kunne sende filmen yderligere ud på festivaler. Filmen er en af de første korte i bølgen af Stavangerfilm, som sætter film herfra på festivalkortene uden for Norge. Det kan kun være en fordel, hvis den fortsætter sit festivalliv.


SØKER: Genisis Film
PROSJEKTETS TITTEL: Bakomfilm – Sort melk
SJANGER: Bakomfilm/dokumentar
REGION: Haugesund
SØKT STØTTE: 10 000,-
TOTALBUDSJETT: 150 000,-
TILDELING: 10 000,-    
PRODUSENT: Solveig Arnesen/Nina Samdal
PRODUKSJONSSELSKAP: Genisis Film
MANUS: Skjalg Molvær
REGI: Skjalg Molvær

SYNOPSIS/PROSJEKTETS ART:
Der foretages en del filmiske eksperimenter og findes anderledes løsninger på Sort Melk end på de fleste andre film. Dels for at minimere budgettet, dels for at gøre det surrealistiske univers troværdigt. Processen er dokumenteret i løbet af udviklingsfasen og støtte søges nu til at videreføre denne dokumenation under indspilningen.

MANUSKONSULENTS KOMMENTAR:
Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt at få dokumenteret denne proces. Dels i forhold til unge filmskabere, men også for professionelle. Skjalg Molvær laver på den ene side en meget speciel visuel film, på den anden side søger han hele tiden billige løsninger, som ser alt andet end billige ud. Det vil uden tvivl også være interessant for alle som ser filmen at få mulighed for at se, hvordan den er lavet, hvilke problemer der er løst undervejs. Dette er uden tvivl en festivalfilm og en del salg af DVD´en vil også kunne påregnes i den sammenhæng.


SØKER: Sydvest Film as
PROSJEKTETS TITTEL: Workshop med Barne og ungdoms teateret
SJANGER:  Workshop
REGION: Stavanger
SØKT STØTTE: 100 000,-
TOTALBUDSJETT: 195 000,-
TILDELING: 100 000,-    
PRODUSENT: Geir Netland
PRODUKSJONSSELSKAP: Sydvest Film

SYNOPSIS/PROSJEKTETS ART:
Sydvestfilm ønsker med dette projekt at give børn og unge i Stavanger såvel indsigt som kundskab om film. Teknisk såvel foran som bag kameraet. Instruktion, manus mv. På lærersiden har de her i første omgang inddraget Vigdis Nielsen, Arild Ommundsen og Stian Kristiansen samt skuespilleren Kim Bodnia. Workshoppen henvender sig primært til børn og unge med tilknytning til Barne- og ungdomsteatret, altså unge med forkundskaber i skuespilleri. Det er hensigten, at workshoppen skal være en tilbagevendende begivenhed – årlig eller halvårlig og at den evt. kan udvides til også at gælde funktioner, som lys, lyd, klip mv.

MANUSKONSULENTS KOMMENTAR:
Dette er et godt initiativ, som ligger helt i tråd med Filmkrafts ønske om at styrke og udvikle næste led og generation i miljøet. Et projekt, som Filmkraft kun kan være interesserede i at støtte og som Filmkraft er med til at påvirke – dels i planlægningen, dels i udvalget af forfattere/tekster, som skal med i projektet. Det er samtidig et interessant samarbejde mellem 3 meget forskellige instruktører og en meget erfaren skuespiller. Workshoppen bliver således ikke kun en læringsproces for de unge men også på lærer og vejlederplanet.


SØKER: Piraya Film
PROSJEKTETS TITTEL: Georgion Cross
SJANGER: Dokumentar
REGION: Stavanger
SØKT STØTTE: 375 000,-
TOTALBUDSJETT: 3 685 226,-
TILDELING: 300 000,-    
PRODUSENT: Torstein Grude
PRODUKSJONSSELSKAP: Piraya Film
MANUS: Andrei Nekrasov/Olga Konskaya
REGI: Andrei Nekrasov/Olga Konskaya

SYNOPSIS/PROSJEKTETS ART :
En dokumentar om konflikten mellem Rusland og Georgien og den krigen, som udspilledes der. En dokumentar, som ikke bare ønsker at lægge skylden på den ene part, men at forstå, hvad der skete og hvorfor. Der findes materiale fra før krigen brød ud, fordi filmskaberne allerede inden den gjorde det, vidste, at det ville komme til at ske. Konflikten blev godt dokumenteret på tv, men en del af den information, som kom ud var manipuleret, hvilket  
filmskaberne kan bevise   En konflikt, som blandt andet handler om etnisitet. Filmskaberne har adgang til arkivstof fra såvel russisk, som georgisk fjernsyn, ligesom de har en stor mængde eget materiale – alt fra billeder af det storslåede georgiske landskab, til billeder af møder mellem filmskaberne og den georgiske befolkning.

MANUSKONSULENTS KOMMENTAR:
Filmkraft har støtte projektudviklingen af Georgian Cross og der foreligger nu en pilot, som viser de forskellige elementer, som skal indgå i filmen – naturen, tv-klippene, de to dokumentarister Olga Konskaya og Andrei Nekrasovs roller i filmen. Der er også et par ikke oversatte interview, som giver stemningen i disse. Desuden filmskabernes tidligere film Poisoned by Polonium vedlagt som materiale. Filmen tager udgangspunkt i forgiftningen af den tidligere russiske agent Alexander Litvinenko og er historien om dels denne forgiftning, men også om krigen i Tjetjenien. Litvinenko flygtede til England, fordi han følte sig og især sin familie truet på livet efter, at han afslørede, at den russiske hemmelige tjeneste FBS tjente magten og ikke landet, at bombningerne i Moskva, som førte til invationen i Tjetjenien var udført af russiske agenter for at fjerne fokus på indre problemer. Det er en utroligt stærk og kontroversiel film. Billedmæssigt ikke det flotteste man har set, men meget er optaget under omstændigheder, hvor det vigtigste har været dokumentationen. En film, som har vundet flere priser i vesten og som helt klart må sætte filmskabernes liv i fare. Noget de så fortsætter med i Georgian Cross. Men det er filmskabere for hvem det er vigtigt at få fortalt om overgreb, uretfærdighed og manipulation. Der er derfor ingen tvivl om, at Georgian Cross vil blive en spændende og kontroversiel film.
 
 
Manuskonsulent Kirsten Bonnèn Rask sammen med produsent i Piraya Film, Torstein Grude.
 

SØKER: SAFT Film as
PROSJEKTETS TITTEL: Flyger
SJANGER: Kortfilm
REGION: Stavanger
SØKT STØTTE:  200 000,-
TOTALBUDSJETT: 1 566 000,-
TILDELING: 200 000,-    
PRODUSENT: David Leader
PRODUKSJONSSELSKAP: Saft Film as
MANUS: Martin Loïc Lotherington
REGI: Martin Loïc Lotherington

SYNOPSIS/PROSJEKTETS ART:
Hovedpersonen har problemer med kontakt med andre mennesker. Og især med kvindekønnet. Rundt omkring i lejligheden ligger diverse blade med mere eller mindre påklædte kvinder. Han går i uniform og føler den som en skal. Og den er bogstaveligt det. Han vrænger den af sig og tager en ny og fin uniform på. I vinduet får han øje på en kvinde langt nede på gaden. Han kaster sig ud af vinduet efter hende. Falder og falder og lander ved siden af hende i en bus. Han følger efter hende og ender med som et andet insekt at dolke hende. Han forvandles i gerningsøjeblikket til et insekt og kan som sådan krybe ind i hendes hoved og derfra flyve op til sin lejlighed igen.

MANUSKONSULENTS KOMMENTAR:
Dette er ikke nogen enkel historie at genfortælle. Det lyder helt forskruet, men det er faktisk en meget spændende og interessant historie om en mand, som i sin mangel på kontakt og overlevelsesevne i stedet træder ind i en form for mareridt, som forvandler ham fra levende til død. Gennem forvandlingen opnår han endelig at kunne flyve. Instruktøren Martin Loïc Lotherington har lavet et utroligt forarbejde dels omkring konstruktionen af insektet, men også i sin regibearbejdelse, hvor farver og lys skifter alt efter om vi er i virkeligheden eller i mareridt. En farve og lysskala, som glider sammen i slutningen. En interessant og anderledes kortfilm, som afprøver grænser i mediet


SØKER: SAFT Film as
PROSJEKTETS TITTEL: Syvende
SJANGER: Kortfilm
REGION: Stavanger
SØKT STØTTE: 275 000,-
TOTALBUDSJETT: 1 578 000,-
TILDELING: 25 000,-    
PRODUSENT: David Leader
PRODUKSJONSSELSKAP: SAFT Film as
MANUS: Gary Cranner Dahle
REGI: Bobbie Peers

SYNOPSIS/PROSJEKTETS ART:
Et ungt par skal skilles. Et af problemerne i forholdet er, at hun altid kommer for sent. En almindelig situation, men i en usædvanlig setting. For elevatoren, som skal fører dem til syvende etage og skilsmissekontoret har sit eget liv og en ung filosofisk mand som elevatorfører. Elevatoren standser undervejs og leder ind i andre historier, som reflekterer parrets historie. Det får ham til at huske situationer fra deres fælles liv og til at fortryde. Han nægter at stå ud på syvende. Men mens hun sidder der kommer også hun i tanke om, at der måske er mere at holde fast i end hun egentlig troede. De opgiver skilsmissen og cykler videre ud i livet sammen.

MANUSKONSULENTS KOMMENTAR:
Dette er som grundhistorie en traditionel historie, men som den fortælles stort set i elevatorens lukkede rum skaber den andre associationer og udvider  historiens tid og rum. Sat i hænderne på Bobby Peers, som Filmkraft gerne ser laver en kortfilm i Rogaland er der lagt op til en spændende kortfilm
 
  
UTVIKLINGSSØKNADER
 
SØKER: Ape og Bjørn as
PROSJEKTETS TITTEL: Rekyl
SJANGER: Langfilm
REGION: Oslo
SØKT STØTTE: 50 000,-
TOTALBUDSJETT: 490 570,-
TILDELING: 50.000,-    
PRODUSENT: Ruben Thorkildsen/Pål Røed
MANUS: Thorkild Schrumpf/Martin Lund
REGI: Martin Lund

SYNOPSIS/PROSJEKTETS ART:
Robert har fået 2 måneder tilbage at leve i. En kræftsvulst på hjertet. Samtidig har han sagt sin livsforsikring op og nu gælder det om at få den udbetalt inden han dør. Og derfor må  nogen slå ham ihjel. Robert er sikker på, at hans datter hader ham tilstrækkeligt, men da hun hører, at han har tænkt at bruge pengene på et tv-spot, hvor han kan skælde ud på verden vil hun naturligvis ikke være med. Datteren har involveret sig med nogle stofhandlere. Men heroinen er gemt 2-3 meter ned i vandet uden for hendes lille hytte – og hun kan ikke svømme. Derfor indgår hun og Robert alligevel en aftale, hvor han skal lære hende at svømme til gengæld for, at hun myrder ham. Helt enkelt er det ikke, for datteren er vældigt håndsky. Hun går helt amok, når nogen rører hende. Noget den søde nabo kommer til at føle. Men på trods af, at han gennem filmen bliver mere og mere gul og blå, får flere og flere brækkede lemmer fortsætter han med at hjælpe hende. Og da han redder hende fra druknedøden redder han hende også fra hendes angst fra berøring. Robert ender naturligvis med at påtage sig skylden for, at heroinen er væk. For hvis han ikke havde været den dårlige far han var, så ville datteren ikke etc. etc. Skurkene smider ham i havet og Robert dør. Det er i hvert fald den officielle version. Men datteren kan ikke lade være med at redde ham og kræftsvulsten viser sig at være forsvundet. Kærligheden og de varme følelser tog den.

MANUSKONSULENTS KOMMENTAR:
Martin Lund, Thorkild Schrumpf og Ruben Thorkildsen blev udeksaminerede fra Den norske Filmskole i 2008, hvor de sammen lavede eksamensfilmen Balloon Moods, som er en varm og lidt skæv komedie. Nok en af de mest vellykkede eksamensfilm 2008. Samarbejdet har fortsat siden. Forfatter og instruktør har indtil flere projekter, som de udvikler sammen. Dette projekt er, som det også fremgår af handlingsreferatet en skæv komedie om vigtigheden af kærlighed. Den kan faktisk klare det meste. I hvert fald, når man tror på den som Lundquist gør det. Karaktererne er skæve og måske ikke nogen vi umiddelbart møder omkring os, men de er genkendelige og troværdige inden for deres univers.

Martin Lund har med eksamensfilmen vist, at han kan få skæve eksistenser til at fungere, så de virker troværdige og selv aldrig tvivler på, at sådan er det naturligt at agere. Han bevidste også, at han tænker i billeder og ikke billedmæssigt skaber et 100% realistisk univers, men et lidt skævt og morsomt univers.

Historien udspiller sig på en location, som bliver lagt til Rogaland. Der er derfor tale om en billig film, som samtidig kan eksponere Rogaland.


SØKER: Monster Film as
PROSJEKTETS TITTEL: Elefanten/svart regn
SJANGER: Langfilm
REGION: Oslo
SØKT STØTTE: 125 000,-
TOTALBUDSJETT: 500 000,-
TILDELING: 50.000, -    
PRODUSENT: Håkon Briseid/Olav Øen
PRODUKSJONSSELSKAP: Monster Film as
MANUS: Petter Skavlan

SYNOPSIS/PROSJEKTETS ART:
Vi er på boreriggen Ocean Star. Året er 1969. Sjur Willy, Bruin og Tengs ankommer som nye roughnecks. Den laveste funktion på platformen. Sjur Willy forsøger at lave mindst muligt, Tengs vil spare til en supermotercykel, Bruin er optaget af fagforeningsarbejde. Mindst muligt arbejde er ikke muligt på platformen og efter nogle runder, hvor Sjur Willy har fået sat grænser bliver hans nye ambition at arbejde sig op i graderne. Historien følger de interne kampe mellem personerne, samtidig med kampen for at finde olie. Det er dyrt og efterhånden er det absolut sidste forsøg. Det ser også ud til at mislykkes, men i sidste lille øjeblik og ved at bore dybere end de egentlig har tilladelse til finder de olien.

MANUSKONSULENTS KOMMENTAR:
I en vedlagt artikel efterlyser Anne Lindmo den store norske oliefilm og henviser til blandt andet ”There will be blood”. En sådan findes ikke – endnu.

”Svart Regn” udspiller sig over et betydeligt længere tidsrum end filmen vil komme til. Den begynder med ansættelsen af de første norske oliearbejdere og inden fundet af olien og slutter med kæntringen af Alexander Kielland beboelsesplatformen. Et tidsspænd, som filmen ikke omhandler. Her sættes fokus på klondykeperioden, hvor det er de amerikanske oliearbejdere, som har erfaringen, mens de norske må arbejde sig op gennem hierarkiet. Et hårdt og barskt liv, hvor maskuliniteten slår igennem på godt og ondt. Arbejdet er fysisk hårdt, men den er fritidens drukture også

Der er ingen tvivl om, at der findes potentiale til en norsk oliefilm på linie med blandt andet ”There will be blood”. En film der uden tvivl vil være et stort nationalt og internationalt publikum til.


SØKER:Phantomfilm as
PROSJEKTETS TITTEL: Nogglings
SJANGER: Animasjon/TV serie
REGION: Stavanger
SØKT STØTTE: 50 000,-
TOTALBUDSJETT: 157 852,-
TILDELING: 50 000,-    
PRODUSENT: Gaute Aadnesen
PRODUKSJONSSELSKAP: Phantom film    
MANUS: Espen Aukan/Anders Fagerholt
REGI: Christopher Hove

SYNOPSIS/PROSJEKTETS ART :
På etage 1573,5 bor denne animationsfilmseries hovedperson Luna. Mange etager i tårnet er ukendte og hver etage har sit eget univers. Sammen med sine venner drager Luna ud på en rejse for at finde IT. Problemet er, at ingen ved hvad IT er eller hvor IT befinder sig. Luna er en lille pige som  undrer sig over mange ting og som er sikker på, at hun nok skal finde IT. Men så længe hun tror det er en ting finder hun det ikke. I virkeligheden er IT de stærke følelser, som knytter personer til hinanden.

MANUSKONSULENTS KOMMENTAR:
Luna og hele universet appelerer virkelig til den, som ser Christopher Hoves skitser. Man får lyst til at være med hende og vennerne på rejsen. Da de samtidig leder efter vigtige værdier er formålet med rejsen også interessant. Projektet er tænkt som en tv-serie med 10-15 minutters film og der vil således dels blive en overordnet bue, som holder serien sammen, men også enkeltstående historier, som afsluttes fra gang til gang. Ingen af de 1573,5 etager er ens. Hver gang er der således mulighed for at møde et nyt og interessant univers, som pirrer såvel Lunas, som tilskuerens fantasi og nysgerrighed. Kun fantasien kommer i sidste ende til at sætte grænser for serien.

Phantomfilm har knyttet manusforfatterne Anders Fagerholt og Espen Auken, som også skriver for Knoxos til projektet. Der er allerede på nuværende tidspunkt etableret et samarbejde omkring den videreudvikling af de to projekter. Dels betyder det billigere flybilletter til forfatterne her i udviklingsfasen, når udgifterne deles mellem to parter, dels kan det på sigt styrke animationsmiljøet, at man tænker en fælles udvikling og ikke bare konkurrence. Der er med andre ord tale om såvel et godt projekt, som et spændende samarbejde.


SØKER: Phantomfilm as
PROSJEKTETS TITTEL: The Cut
SJANGER: Dokumentar
REGION: Stavanger
SØKT STØTTE: 35 000,-
TOTALBUDSJETT: 179 041,-
TILDELING: 35 000,-        
PRODUSENT: Gaute Aadnesen
PRODUKSJONSSELSKAP: Phantom film    
MANUS: Lina May Kallestein
REGI: Linda May Kallestein

SYNOPSIS/PROSJEKTETS ART:
The Cut er et råklip af en 15 minutters dokumentar om et aspekt i omskæringen af unge kvinder. Vi møder to unge kvinder i Afrika, hvor den ene vælger at følge traditionen, mens den anden ikke ville omskæres og kæmper mod traditionen. Begge valg for konskvenser. Vælger man traditionen får det konsekvenser for sexuallivet og helbredet, vælger man at kæmpe imod betyder det udelukkelse af sociale sammenhænge.

MANUSKONSULENTS KOMMENTAR:
En problematik, som det er svært at tage entydigt stilling til, hvilket Linda May Kallestein heller ikke gør. Vi møder de to unge kvinder og må selv tage stilling til, hvilken stillingtagen, som er rigtigst, hvad det koser mv. Det er et meget stærkt lille dokument. Piloten er lagt ud på nettet, hvor der allerede har været 10.000 besøgende. Interessen er der altså. Valget med at klippe filmen som 15 minutter har i første omgang været praktisk og økonomisk. Men det er faktisk en fin længde, som fortæller det, der skal fortælles. Den vil være den første i en vifte af film om forskellige aspekter af problematikken – ex. Omskæring i vesten, forskellige former for og grader af omskæring etc. Der søges her om midler til færdiggørelse af filmen.
 
Regissør og manusforfatter Linda May Kallestein.

SØKER: Phantomfilm as
PROSJEKTETS TITTEL: Kielland
SJANGER: Langfilm
REGION: Stavanger
SØKT STØTTE:  20 000,-
TOTALBUDSJETT: 43 628,-
TILDELING: 20 000,-    
PRODUSENT: Gaute Aadnesen
PRODUKSJONSSELSKAP: Phantom film    
MANUS: Lina May Kallestein

SYNOPSIS/PROSJEKTETS ART :
Boreplatformen Alexander Kielland væltede for snart 30 år siden. 123 af de 212 omkom. Filmen om ulykken skal fortælle historien om, hvad der sker, når det umuligt hænder. Det vil blive historien om, da stormen var værst og om den stilhed, som fulgte. Et drama fra en mørk side af olienationen Norges historie.

MANUSKONSULENTS KOMMENTAR:
Der søges om researchpenge til projektet. Der ligger utvivlsomt en god historie her. En historie, som ikke behøver konkurrere med Elefanten. Selve kæntringen findes godt nok med i romanen, som det projekt bygger på, men den hører ikke naturligt hjemme i den film.

Der skal research og tid til for at finde den helt rigtige historie. Derfor er bliver researchen også at startet med alt fra læsning af historisk materiale til gennemsyn af katastrofe- og oliefilm. Et langsigtet projekt.


SØKER: Lokomotiv Media as    
PROSJEKTETS TITTEL: Kappløp med døden
SJANGER: Dokumentar
REGION: Bryne
SØKT STØTTE:  75 972,-
TOTALBUDSJETT: 151 944,-
TILDELING: 50 000,-    
PRODUSENT: Alexander Kristiansen
PRODUKSJONSSELSKAP: Lokomotiv Media as    
MANUS: Alexander Kristiansen

SYNOPSIS/PROSJEKTETS ART:
1925 udbrød der en difteritisepedemi i byen Noma i Alaska. På den tid var det ikke muligt at flyve serum ind. I stedet valgte mand mænd og hundeslæder. Nordmanden Leonard Seppala blev sendt af sted fra Noma for at møde serumet. Hvad han ikke vidste var, at en del andre hundekører blev sendt ud efter ham for at overtage efterhånden. En af disse var Gunnar Kaasen, som var i oplæring hos Seppala. Han tog den sidste strækning og enten kørte han med vilje forbi et par andre hundeslædeførere med vilje eller fordi han ikke fandt byen i første omgang. Uanset blev det ham, der bragte serumet med tilbage og den som fik æren. Han og den førerhund, som han havde valgt og Seppala forkastet (selvom det var en af Seppalas hunde) fik al berømmelsen til Seppalas store fortrydelse. Siden den gang køres der årligt et hundevæddeløb på samme strækning til ære for turen den gang. Det er verdens hårdeste hundevæddeløb.

MANUSKONSULENTS KOMMENTAR:
Dette er en af de mindre kendte nationale norske historier. Men en historie, som i dag danner baggrund for et af verdens hårdeste hundevæddeløb. Samme rute køres årligt som konkurrence. Men de færrest ved, hvad baggrunden var og endnu færre kender den norske andel i historien. En historie, som ikke kun handler om heltemodig kørsel, men også om efterfølgende berømmelse og jalousi.

Hensigten er, at hele produktionen skal laves i Norge. Dels er der naturligvis en masse arkivmateriale, stillbilleder, levende film – sorthvid og farve. Dels skal der laves nogle dramatiseringer. Disse tænkes lavet i Norge i Hovdeni Setesdal 5 timers kørsel fra Bryne. Dette landskab er tilstrækkeligt åbent til, at det kan manipuleres, så det ligner Alaska. Netop dette skal afprøves i piloten, som er tænkt, så mest muligt kan genbruges i filmen.

 
SØKER: Sydvest Film as    
PROSJEKTETS TITTEL: Fata Morgana
SJANGER: Dokumentar
REGION: Stavanger
SØKT STØTTE:  100 000,-
TOTALBUDSJETT: 602 627,-
TILDELING: 50 000,-    
PRODUSENT: Geir Netland
PRODUKSJONSSELSKAP: Sydvest Film   
MANUS: Zaradasht Ahmed/Jørgen Tjemsland
REGI: Zaradasht Ahmed/Jørgen Tjemsland

SYNOPSIS/PROSJEKTETS ART:
Drømmen om et bedre liv driver mange marokkanske mænd til at sætte livet på spil i forsøget på at komme til Europa. Grænserne er lukkede med høje hegn, men kan man svømme er der en lille mulighed for at gemme sig under færgelemmen og derfra springe ombord – noget som dog kun lykkes for de færreste. Ellers er det muligt at hænge sig under lastbilerne og kører med dem ombord. Problemet er i så fald hunden Saddam, som ikke slipper sit offer før en vagt beder den slippe. Men drømmen er der alligevel eller måske er det en flugt fra en endnu mere besværlig hverdag.

MANUSKONSULENTS KOMMENTAR:
Zaradasht Ahmed er selv flygtning fra Kurdistan og var på flugt 5 år inden han kom til Europa. Han kender derfor flygtningenes problem indefra og er i stand til såvel at forstå, stille kritiske spørgsmål som få kontakt. På nuværende tidspunkt er det lykkedes at få kontakt med to unge mænd med hver deres historie og forhåbninger. Der søges i første omgang til en pilot og til at få sikret deres historie i Tanger. Med på projektet er Jørgen Tjemsland, som tidligere har lavet ”De små kjempers øy”. En dokumentar om små udkantsmennesker. Et samarbejde mellem de to er i sig selv interessant og de vil uden tvivl supplere hinanden godt.


SØKER: Broder Ord & Film    
PROSJEKTETS TITTEL: Kjellis Helter
SJANGER: Langfilm
REGION: Stavanger
SØKT STØTTE: 50 000,-
TOTALBUDSJETT: 50 000,-
TILDELING: 25 000,-        
MANUS: Nick Hegreberg/Nils Sandvik
REGI: Nils Sandvik

SYNOPSIS/PROSJEKTETS ART :
Kjellis helter er tidligere dykkere, som nu har problemer med at få deres liv til at hænge sammen. Da han dør drager kammeraterne modvilligt på begravelse. De arver en gammel vikingebåd og en drøm om at sejle til Skotland. Ikke just en arv, som passer dem. Finns ex flytter til Houston. Problemet er, at hun også tager deres datter med. Og da datteren Line nok en gang må lægge en utroligt fuld Finn i seng er hun ikke i tvivl om, at det er bedst at rejse med. Finn kaster sig over bådbyggeriet – noget må han jo gøre. Line forsøger at få ham til at lade være, hvis hun vil blive hjemme. Men på det tidspunkt er Finn så optaget af båden, at han vil gennemføre planen.

MANUSKONSULENTS KOMMENTAR:
Den vigtigste rejse i filmen er ikke turen til England, men rejsen tilbage til at have respekt for sig selv og hinanden. Selvtilliden, selvfølelsen er forsvundet i de sidste år for alle de gamle dykkere, men med arven giver Kjelli dem en chance for at igen at få et mål i livet. Ikke at det er let for dem, men netop de mange problemer udvikler dem.
Kjellis helter fået udviklingsstøtte i en tidligere runde. Historien har udviklet sig og ændret sig fra den gang at skulle vinde en fodboldkamp til et noget større og mere interessant projekt. Ligesom karaktererne har udviklet sig og fået mere kød på. En af dem Ragnar holder sig nede i sin kælderlejlighed. Finn opsøger ham for at få råd. Men Ragnar svarer ikke. Han nøjes med et eller flere bank i ruden. En interessant og anderledes karakter, som man bliver nysgerrig på. Hvornår kommer han op af den kælder – er det overhovedet muligt at få ham op? Hver især er de særlige på deres måde. Samtidig er de skæbner, som er gået under, mens olienorge ellers tog til sig af goderne de var med til at fremskaffe. Men dette er kun et bagtæppe. Det centrale er den menneskelige historie om en gruppe mænd, som har tabt livsmodet og styringen i deres liv, men som på grund af en på mange måder tåbelig drøm får det igen.
Samarbejdet mellem forfatter og instruktør har tidligere resulteret i Pioneren – en fin lille kortfilm. Samarbejdet ser også ud til at fungere i denne sammenhæng hvor historien til stadighed udvikler sig.

 
SØKER: Folk Flest Filmproduksjon as        
PROSJEKTETS TITTEL: Siste Exit
SJANGER: Langfilm
REGION: Oslo
SØKT STØTTE:  50 000,-
TOTALBUDSJETT: 75 140,-
TILDELING:  50 000,-    
PRODUKSJONSSELSKAP:  Folk Flest Filmproduksjon as
MANUS: Thomas Moldestad

SYNOPSIS/PROSJEKTETS ART:
To af pionerene i norsk basehopping var gode venner og har delt mange spektakulære oplevelser. Højdepunkter såvel som nedture. Da den ene af dem dør under et hop går den anden totalt ned i druk, stoffer mv.  Siste Exit handler om outsidere og vildmænd, om action og stunts, om vanvittige og spektakulære naturoplevelser. Men også om venskab. Om at udsætte sine nærmeste for angsten for at miste. Alt med udgangspunkt i en virkelig historie.

MANUSKONSULENTS KOMMENTAR:
Hele basehoppermiljøet er spektakulært og med helt utrolige billedmuligheder. Som noget af det nyeste hopper de nu tæt ind mod fjeldvæggen og nærmer sig næsten det at kunne flyve. Det er en leg med døden, men en fascinerende leg. Det er interessant at tage udgangspunkt i en virkelig historie. Tor Alex Kappfjell dør under et hop og det medfører en næsten uendelig nedtur for Bjarte Bentzen. Dramatikken findes ikke kun i de spekulative hop i en spekulativ natur, men også i den virkelig dramatiske historie, som danner udgangspunkt for Thomas Moldestads omsætning af historien til film. Thomas Moldestad har blandt andet i Varg Veum serien vist, at han mestre spændingen.

Her skal naturligvis digtes, men Lysefjordens spekulative natur. Fascinationen i hoppene giver mulighed for at udvikle et fantastisk spændende filmprojekt.


SØKER: Frame Production        
PROSJEKTETS TITTEL: Heroin
SJANGER: Dokumentar
REGION: Oslo
SØKT STØTTE: 85 000,-
TOTALBUDSJETT: 135 000,-
TILDELING: 50 000,-    
PRODUSENT/PRODUKSJONSSELSKAP: Filip Jose Høyland Dominguez/Knut Larsen    
MANUS: Hans Petter Moland
REGI: Hans Petter Moland

SYNOPSIS/PROSJEKTETS ART :
Hans Petter Molland ønsker at lave en dokumentar om heroin. Om hvorfor problemet øger, når kundskaben er så stor, om samfundet skal hjælpe misbrugerne og om samfundet så gør det på den rigtige måde.

Kristoffer Joner skal foretage interview til filmen.

MANUSKONSULENTS KOMMENTAR:
Dette er uden tvivl en film med de rigtige hensigter. Men også med en masse kundskab. Dette er en problematik, som Kristoffer Joner har brugt meget tid på at blive klogere på. Såvel på misbruget som sådan, men også på diveres behandlingsmetoder nationalt som internationalt. Hans Petter Moland er en erfaren instruktør, selvom det ikke er dokumentaren han har dyrket eller måske netop derfor er det interessant at se, hvordan denne problematik vil blive angrebet her. Her er i hvert fald mulighed for en såvel indsigtsfuld som anderledes dokumentar om et område, som er belyst dokumentarisk før.


-    KJ gjort mye research i fengsler pluss vært på studietur til Sveits og Østerike sammen med Justisminister Knut Storberget.
- KJ har blitt støttet av oss til et spillefilmprosjekt rundt samme tema, som nå ser ut til å bli dokumentar i stedet for spillefilm.


SØKER: Motlys        
PROSJEKTETS TITTEL: Kyss meg for faen i Helvete
SJANGER: Langfilm
REGION: Oslo
SØKT STØTTE:  22 500,-
TOTALBUDSJETT: 30 000,-
TILDELING: 22 500,-    
PRODUSENT: Yngve Sæther
PRODUKSJONSSELSKAP: Motlys
MANUS: Ravn Lanesskog    
REGI: Stian Kristiansen

SYNOPSIS/PROSJEKTETS ART:
Tale (15) spiller teater og har fundet frem til et stykke af Jon Fosse. Samtidig er hun forelsket i Vegard, som ikke har noget til overs for teaternørder og heller ikke piger, som går i seng med fyre (den halve skole siges der). Han spiller fodbold. Selvom Tale hader at være forelsket i Vegard kan hun ikke lade være at opsøge ham. Vegards kørestolsbundne lillebror Stian synes Tale er den smukkeste pige på øen og gør, hvad han kan for at få de to sammen. Da den mandelige hovedperson i stykket melder fra får teatergruppen krise. Det lykkes Tale og Stian at få Vegard til at spille. Det går godt nok under deres prøver, men med publikum på går Vegard helt i stå. Først da Tale kysser ham (tidligere en stykkets ene kys) sker der noget. Resten af forestillingen bliver en drøm. Stykkets tidligere hovedperson springer ud som bøsse og fænomenal fodboldspiller.

MANUSKONSULENTS KOMMENTAR:
En god ungdomshistorie om kærlighed, fodbold og teater. Jon Fosses tekst, som spilles undervejs giver de unge mulighed for at formulere dem selv og deres følelser på en måde, som de ellers ikke ville gøre. En dialog, som står i fin kontrast til deres eget meget direkte sprog. Fælleshul og teaterludder hører ikke hjemme hos Fosse, men de unge bruger gerne ordene.

Den handicappede lillebror og bøssefodboldspilleren er fine karakterer, som er med til at tilføre historien kant og charme.

Kærlighedshistorien bliver som altid interessant, når to som kommer fra helt forskellige verdner mødes og skal finde sammen. Det skaber udvikling. Tale allerede fra starten håbløst forelsket i Vegard, som hun så absolut ikke vil være forelsket i. Hun tilbringer timer uden for hans hus. En kompliceret kærlighedshistorie i et miljø, hvor der måske ikke er så meget at vælge mellem. Hverken når det gælder kærester eller fritidsaktiviteter. Tale vælger teatret, Vegard fodbolden – og meget andet er der ikke at gå op i.
Stian Kristiansen har i ”Mannen, som elsket Yngve” vist, at han kan fortælle en ungdomshistorie, så den også appelerer til andre end målgruppen. Han får de unge til at spille troværdigt – også i de vanskeligere dele af historien, samtidig med, at humoren hele tiden findes i historien. Der er derfor ingen tvivl om, at denne historie får såvel kvalitet, som kommer til at appelere til målgruppen.


SØKER: Vigdis Nilsen        
PROSJEKTETS TITTEL: Katteslottet
SJANGER: Kortfilm
REGION: Stavanger
SØKT STØTTE: 50 000,-
TOTALBUDSJETT: 60 000,-
TILDELING: 30 000,-    
PRODUSENT: Geir Netland
PRODUKSJONSSELSKAP: Sydvest Film
MANUS: Vigdis Nilsen    
REGI: Vigdis Nilsen

SYNOPSIS/PROSJEKTETS ART:
Mia (11) har fået foræret et videokamera. Med det filmer hun blandt andet kattedamen, som bor i en stor og lidt mystisk villa. Sammen med veninden Pia udforsker hun katteslottet, men da Charlotte flytter ind bliver hun bedsteveninde med Pia. Mia forsøger at få venskabet igen, men ved at beskylde kattedamen for at være en heks. Pia og Charlotte lægger afstand og Mia fortsætter i sin ensomhed med at filmen kattedamen. Hun tror hun opdager, at kattedamen mishandler sine katte, men i virkeligheden har de samme kærlighed til katte.

MANUSKONSULENTS KOMMENTAR:
Katteslottet er en thriller for børn, hvor der leges mere med fordomme og fantasier. Dette er ikke universet af de pæne og snille jenter, men en historie om en lidt barsk (i hvert fald på ydersiden) drengepige, som i sin ensomhed næsten lader sin fantasi løbe af med sig.

Det er en anden side af pigeuniverset end den traditionelle, som Vigdis Nielsen vil vise her. Hun har tidligere vist, at hun er god til at se de lidt skæve og anderledes sider af sine børne- og ungdomskarakterer og endnu en gang udforsker hun en karakter, som havner uden for fællesskabet. Legen med filmens billeder og Mias egne billeder kan skabe et interessant billedunivers.


SØKER: Magnus Martens            
PROSJEKTETS TITTEL: Sikkert som banken
SJANGER: Langfilm
REGION: Ås
SØKT STØTTE: 100 000,-
TOTALBUDSJETT: 150 000,-
TILDELING: 50 000,-    
PRODUSENT: Håkon Øverås        
MANUS: Magnus Martens        
REGI: Magnus Martens

SYNOPSIS/PROSJEKTETS ART:
Komedie om et lille øsamfund uden for Stavanger som har mistet alle sine penge efter at have investeret dem i økonomiske luftslotte på råd fra banken. Banken har imidlertid fået kolde fødder og lagt skylden på en enkelt medarbejder, som som straf er blevet forflyttet til øen som ny bankbestyrer. Hvad han ikke ved er, at der er lukket for al kredit til moderbanken og at filialen skal nedlægges. I første omgang vil han bare tilbage til sit fine job, men efterhånden bliver han involveret i det lokale miljø og ønsker at hjælpe med lån. Han får sin bedste ven, som stadig sidder i moderbanken til at hjælpe – men får naturligvis problemer med det pengene bruges til. Ideerne er gode nok, men der sker altid et eller andet, som ødelægger det hele. Ex. er der mange som gerne vil spille i den nye bingohal, men også så mange, at elsystemet overbelastes og huset bryder i brand. Filialen lukkes. Men Gustav vil ikke give op og får øens beboere med på, at de skal stjæle pengene de har investeret tilbage igen. Det lykkes med nød og næppe, men naturligvis falder mistanken på øbeboerne, da det ligner et insiderjob. Pengene bliver da også til sidst fundet i øens bank. Men det lykkes Gustav at få standset alle anklager. Til gengæld har øen fået så meget omtale, at det strømmer ind med turister – en ny fremtid er sikret.

MANUSKONSULENTS KOMMENTAR:
Treatmentet er baseret på Bjørn Ingvaldsens: Ungkarsfestivalen. Grundrammen om en bankfunktionær, som bliver forvist til øen for at have ligget i med chefens kone og nogle af elementerne er de sammen. Her drives historien fra starten af ideen om at lave en ungkarsfestival. Romanen er imidlertid skrevet inden krisen og kommunerne som blev luret. Historien er dermed gjort mere aktuel.

Treatmentet udvikler sig hele tiden og bliver bedre. Processen med at omsætte histoirien fra roman til film og fra tiden før krisen til nu er i fuld gang. Der er gode komediekarakterer, masser af sjove situationer og et rogalandsk øsamfund, hvor kun fantasien sætter grænser for, hvordan man kan tjene penge. Et godt grundlag for at udvikle en lokalt baseret folkekomedie.


SØKER: THEON         
PROSJEKTETS TITTEL: Rallypiken
SJANGER: Kortfilm
REGION: Stavanger
SØKT STØTTE: 40 000,-
TOTALBUDSJETT: 70 000,-
TILDELING: 30 000,-       
PRODUKSJONSSELSKAP: THEON    
MANUS: Tom Erik Rossavik        
REGI: Tom Erik Rossavik       

SYNOPSIS/PROSJEKTETS ART:
Julie er en målrette drengepige, som er indstillet på at vinde ikke kun det lokale løb i sæbekassebil (olabil),men også det regionale og nationale. Hendes bror Jakob hjælper hende med at bygge bilen, men når noget går skævt er det ham, der får skylden for, at hun ikke vinder. I det første lokale løb er det imidlertid en af konkurrenterne, så har ødelagt hendes hjul. Drengens mor har set det og afleverer derfor billetten til deltagelse i det regionale løb til Julie. Penge er der ikke mange af, så derfor må de finde materialer til en ny og forbedret bil i containere. Jakob har imidlertid brug for at købe dele og overtaler Julie til at bage kage og sælge dem. Den eneste som køber er hendes værste konkurrent Conrad. Da en de andre i det regionale løb forsøger at vælte Conrad vælger Julie imidlertid at hjælpe Conrad og taber derfor på centimeter til ham. Men han inviterer hende med som codriver til det nationale løb.

MANUSKONSULENTS KOMMENTAR:

En fin lille historie med en stærk pigehovedrolle – og det er ikke det vi ser mest af. Et anderledes og visuelt miljø med mulighed for masser af action. Samtidig er der her også sammensat et team af folk fra team Filmkraft, som det kan være interessant at se i gang og i et samarbejde. Der søges i første omgang til udvikling af blandt andet selve sæbekassebilerne, samt forsøg med filming af disse.

Tom Erik Rossavik har et spillefilmsmanuskript i udvikling med støtte fra Filmkraft,  men det er et langsigtet projekt. En realisering af det vil blive styrket af kortfilm udviklet og produceret undervejs i arbejdet med spillefilmen.

Denne indstilling er således dels en indstilling til støtte til et fint lille kortfilmsprojekt, men også i udviklingen af et af Rogalands unge talenter.
 
 
SØKER: Nils Petter Devold Midtun            
PROSJEKTETS TITTEL: Den levende døde vs den dødene levende
SJANGER: Kortfilm    
REGION: Sandnes    
SØKT STØTTE: 30 000,-
TOTALBUDSJETT: 30 000,-
TILDELING: 30 000,-     
MANUS: Nils Petter Devold Midtun               

SYNOPSIS/PROSJEKTETS ART:

En noget livstræt gammel mand møder tilfældigt en ung mand med uhelbredelig kræft. En dag sidder den unge mand på den bænk, hvor den gamle mand plejer at hvile sig, når han lufter hunden. En samtale begynder. Egentlig vil den gamle mand ikke denne samtale, men stille og roligt forandrer samtalen mandens indstilling til livet. Han får ganske enkelt livsglæden tilbage og begynder at se mennesker omkring sig. Tale med dem etc. Den unge mand gør dermed en god gerning, når han giver den energi, som han ikke selv får lov til at have med sig videre til den gamle mand inden han selv dør.

MANUSKONSULENTS KOMMENTAR:
Dette kan blive en fin og nænsomt fortalt lille historie. Om  værdier i livet, om det at vide, at døden venter rundt om hjørnet (for det gør den jo også for den gamle mand). Meget afhænger naturligvis af selve dialogen. Men det er ikke bare en statisk historie på en bænk. Vi ser, hvordan samtalen forandrer den gamle mands øvrige liv.

Nils Petter Devold Midtun har skrevet manuskript til Frilek i samarbejde med filmens instruktør, men de sidste versioner har han i høj grad selv stået for. Det er der kommet en fin og stærk historie ud af, som viser sider af børn, som man normalt ikke ser eller eksponerer på film – i hvert fald ikke norsk film. Man kan derfor forvente, at NPDM også er i stand til at løfte denne historie. Ligesom det er interessant at se og støtte NPDMs videreudvikling, som forfatter.


SØKER: Den Norske Filmfestivalen            
PROSJEKTETS TITTEL: Nordic Co-production forum – New Nordic Films
SJANGER: Seminar    
REGION: Haugesund
SØKT STØTTE:  70 000,-
         
SYNOPSIS/PROSJEKTETS ART:
I forbindelse med Haugesund filmfestival afholdes der et nordisk co-produktionstforum, hvor det er muligt for omkring 20 filmprojekter, som søger finansiering og coproduktionspartnere at præsentere sig selv. Dette forum havde 2008 også canadisk deltagelse og i 2009 ønskes dette suppleret med deltagelse fra Tyskland, Frankrig og de baltiske lande.

MANUSKONSULENTS KOMMENTAR:

Et forum som dette trækker en række nordiske producenter til området og med udvidelsen af markedet til canadiske, tyske, franske og baltiske producenter bliver området eksponeret, som et mødested, men også rent geografisk.

Filmkraft støttede co-produktionsforumet i 2008. Hvorfor det også er naturligt at støtte projektet i 2009.
 
 
 
Les mediedekningen av saken: